Station eller banegård

Station eller banegård…

Hvornår hedder det det ene og hvornår det andet… tjahh, der er faktisk ikke nogen fast regel.

Ordet Station er et meget gammelt ord, langt ældre end de sidste 150-års jernbanehistorie og der er mange typer stationer (brand-, bus-, radio-, rum- m.m.fl.) og betyder vel egentlig noget som værende et fast punkt – bygninger og/eller areal – hvor noget ankommer til og/eller afgår ud fra eller er hjemmehørende i.

I relation til jernbanen, så har vi i Danmark nok været mere under tysk indflydelse (Bahnhof=banegård)  end engelsk (Central Station) ved valg af navnet.

På fransk hedder det “Gare”; f.eks. Gare du Nord Paris og på italiensk “stazione”; f.eks. Milano Stazione Centrale.

I Danmark anvendtes fra begyndelsen af 1847 ordet Banegaard for Københavns første, anden og tredje jernbanestation. Den seneste, fra 1911, fik betegnelsen Centralstationen, som i 1918 blev udskiftet med ordet Hovedbanegaarden. Siden begyndte der at komme andre banegårde og stationer. Senere er det blevet egnsbestemt; på Sjælland er der stationer, udover Hovedbanegården, men i Jylland er der adskillige banegårde.
Det sjove er at der på Sjælland er masser af steder, hvor pladsen foran “stationen” hedder “Banegårdspladsen”…

Min personlige opfattelse er, at der skal være mere end blot 3-4 spor, før jeg ville benævne det som værende en banegård, men det er nok fordi jeg er fra øst-danmark. F.eks. ville både Roskilde, Ringsted og Næstved efter min tolkning godt kunne gøre sig fortjent til at blive kaldt banegårde, selv om de i dag hedder stationer.

Banegårde: (listen er ikke fuldstændig

Københavns Hovedbanegård
Odense banegård
Århus Hovedbanegård
Hobro banegård
Esbjerg banegård
Struer banegård
Middelfart banegård
Bramminge banegård
Hjørring banegård
Holstebro banegård
Vejle banegård
Aalborg banegård
Nyborg gl. banegård
Hammel banegård
Østbanegården
Horsens banegård
Aabenraa banegård
Kolding banegård